TRIATHLON I RANDERS
RANDERSMODELLEN
Copenhagen challenge blev til Ironman - Dansk Triatlon Forbund noterer igen eksplosiv vækst i medlemsskaren, og økonomien er fornuftig. Egenkapitalen vokser. Det knopskyder på alle områder; uddannelse, bedre stævner. Flere sponsorer. Mere hype. Mere hygge. Bedre præmier. Bedre triathleter.
På Danmarks Radio bruger man 10 minutter på at analysere hvorfor Triathlon også har spredt sig til kongehuset, og Rasmus Henning får fri taletid overfor en million seere.
Ingen tvivl om at vi er med på moden og den moderne stil.
På 12 måneder er vi vokset med 100 %. Det er et liv i overhalingsbanen, som kræver mere og mere engagement og ansvarlighed. Fra alle sider.
Med vokseværket dukker også spøgelser op desværre.
Er vi farlige for andre idrætsgrene? Stjæler vi med arme og ben hos andre klubber? Tager vi egentlig foreningslivet seriøst? Vil vi andet end at polere egoet for så at styre videre til næste projekt?
I en sauna på Kærsmindebadet konstasterede en pensionist før jul, at vi triatleter efterhånden opførte os som forkælede teenagere - der bare kræver mere og mere plads uden at tage hensyn til andre.
Crawl
det NY
SORTE
i byen
Uendelige er de muligheder indenfor sporten. Grænseløs optimisme. Det er hvad vi står for. Vi er den fest man ikke rigtig ønsker at forlade. Triathlon er det fyrværkeri af kammeratlig sjov og ballade, som går godt i spænd med både alvor og hygge.
Så når der står en lettere adipøs herre en fredag eftermiddag og råber ukvemsord efter jer, fordi vi lægger tov til en ekstra bane og de andre i bassinet må klumpe sig sammen, så mød den sure med det søde. Vi kan sagtens være en til i klubben.
Med vokseværket kommer flaskehalsene.
Der er formodentlig ikke et eneste medlem som ikke også kender historien om en klub, der næsten døde, fordi formanden styrede alt. Og til sin hjælp havde få trofaste folk omkring sig. De betroede. Dem, der ved, hvordan kagen skal skæres.
Sådan må det ikke gå i vores klub.
Der er hele tiden brug for nye hænder. Nye ideer. Initiativer til, hvordan vi afvikler træning og stævner. Hvordan udvikle en klub, der næsten ikke har tid til at tænke strategisk og samle folk til brainstoms og ideudvikling, fordi alle er igang på andre fronter?
Det er en kæmpe stor udfordring, som hele klubben bør tage ansvar overfor.
Med ny svømmehal i sigte, og en kommune der har idræt, sport og sundhed som indsatsområde, er det ikke bare en god ide at blive mere synlige, der hvor beslutningerne tages. Det er et must at være synlige. I medierne. På græsrodsplan. I det netværk af interesseorganisationer som er en kommunes sokkel. Alle ønsker en bid af kagen. Aldrig har der været større kamp om midler, støttekroner og sponsorer.
Gennemsnitsalderen for en triathlet i Randers er nærmere 40 end 20. Med det følger viden og erfaring. Den skal vi bruge til at vokse og blive en klub der slår rødder.
Loyalitet overfor klubben er et af nøgleordene. Vi skal turde ville klubben, så meget at det smitter af på vores synlighed til stævner og på podierne i Danmark og i udlandet.
Det er rigtigt at vi kæmper for at finde vores egne ben. Sandt er det også, at den ene hånd ikke altid ved hvad den anden gør. Og vi træder helt sikkert også nogle af de gamle idrætsgrene over tæerne, når vi fuld af energi forsøger at gøre det hele på en ny måde.
Der er ikke noget at sige til, at nogen rynker panden, når der i løbet af to timer dukker op i mod 40 mennesker i to baner på Kærsmindebadet en mandag. Vi fylder. Ja. Men vores største kritikere, skulle hoppe en tur med ind på A - eller B banen en dag. Selvom vi pisker vandet op, er der fortsat plads til både en krammer, drilleri og ros og feedback. Det er faktisk helt utroligt det kan lade sig gøre for i modsætning til mange andre sportsgrene, har vi alle sammen vidt forskellige mål med træningen. På få kvadratmeter lykkes det os igen og igen at arbejde med os selv, fra Hawaiimål til mere beskedne mål som at kunne svømme 400 meter uden pause. Det hele foregår på ca. 150 kvadratmeter med et par banetove spændt ud mellem dem og os. Det kræver gensidig respekt for hinanden, og det har vi i rigt mål i klubben.
Så hvad var det egentlig den ældre herre gav udtryk for den dag? Er der noget vi skal bekymre os om? Eller skal vi arkivere det, og fortsætte i overhalingsbanen som intet var hændt?
Der er ingen tvivl om at vi er en de hurtigst ekspanderende klubber lige nu. Der er heller ikke tvivl om at det både gør os sårbare, og maner til påpasselighed. Både internt og eksternt. Uden at bringe Janteloven i spil, skal der nok mindre til i dag for at bringe andre i affekt over vores måde at være til i sporten på. Vi fylder jo lidt. På vejene. På stierne. I svømemhallen. I det åbne vand.
Det skal vi være opmærksomme på.
Men det er ikke fair at kalde os for en flok teenagere. Skulle man sige noget mere lattermildt, vil det være okay at sammenligne os med en flok forvoksede babyer som stavrer glad afsted. Ud i verden. På nye eventyr konstant.
JACOB BRØNDUM, konkurrenceholdet:
"Jeg har i klubben fundet et fantastisk træningsfællesskab hvor der er plads til alle.
Der er både plads til dem der gerne vil hygge og træne i godt selskab, og til dem der gerne vil køre stærkt, og som er ambitiøse. Er man vild med nørderiet omkring vores sport som jeg synes er en stor del af det, er der altid folk at vende det sidste nye med. Jeg er sikker på min hustru synes det er fedt, jeg har ligesindede at dele min passion med."
2007
2294
2008
2818
2009
3266
2010
3676
2011
5244
2012
5862
Medlemstal Dansk Triatlon Forbund
Medlemstal Dansk Triatlon Forbund
